Uenighed om større klasser

Af: Louise Knuth Pedersen

Tre kommuner har indtil videre søgt om lov til at oprette klasser med flere end 28 elever. Undervisningsministeren er åben for at lade kommunerne prøve, oppositionen og DLF er skeptiske. Større klasser må ikke gå ud over læringen, mener forældrene.

Hvis kommunerne har argumenterne i orden, skal de have lov til at prøve, om de kan nå målene for undervisningen ved at have større klasser, mener undervisningsminister Tina Nedergaard.

"Det kan være udmærket at høste nogle erfaringer med at variere klassestørrelserne i forhold til sammensætning og alder", siger hun i dagbladet Information.

"Der kan ikke blive tale om at give dispensation til at sætte flere børn i klasserne alene ud fra et sparehensyn. Forudsætningen er, at der ikke bliver gået på kompromis med borgernes rettigheder".

DLF advarer mod større klasser

Større klasser er ikke nogen god ide, mener Danmarks Lærerforening. Kommunernes ansøgninger er udtryk for et ønske om at øge antallet af elever per lærer, og det vil gå ud over undervisningen, mener formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Dorte Lange.

"Vi kan sagtens se, at der kan være gode idéer ved en gang i mellem at have større eller mindre hold, men det har ikke noget med denne debat at gøre, for den mulighed er der også nu. Vi er meget åbne over for at diskutere andre og bedre organiseringer af undervisningen, og vi kan også diskutere, hvordan man kan spare på skolerne, hvis det bliver nødvendigt. Men vi er ikke med på at sige, at det her er for at lave spændende pædagogisk udvikling, når det i virkeligheden er en sparedagsorden", siger hun til folkeskolen.dk.

Der er stor forskel på, om skoler søger dispensation, fordi de har et konkret tilfælde, hvor de for eksempel vil undgå at dele 29 elever i to klasser, og ønsket om en generel dispensation, mener Dorte Lange.

"At forhøje den maksimale grænse for antallet af elever i en klasse bygger helt klart på nogle sparehensyn, og det kunne man lige så godt sige, i stede for at pakke det ind som pædagogisk udvikling".

Forældre: Læringen er det afgørende

I forældreorganisationen Skole og Samfund mener formand Benedikte Ask Skotte, at det er i orden, at skoler og kommuner prøver kræfter med større klasser. Men det er helt afgørende, at det ikke går ud over læringen.

"Nogle aktiviteter i folkeskolen kan have fordel af de større klasser, men der er også nogle aktiviteter, som har fordele af holddannelse, når man har så store klasser. Spørgsmålet er ikke sort-hvidt, og vi er hverken for eller imod. Alfa-omega er, at det ikke går ud over læringen", siger hun.

Et andet aspekt, som ligger Skole og Samfund på sinde, er, at de fysiske rammer skal kunne bære de store klasser.

"Når man vælger at udvide en klasse, regner vi med, at man har gennemtænkt alle konsekvenser af de større klasser", siger hun, og understreger, at det er vigtigt konstant at overveje, hvordan undervisningen er organiseret på forskellige skoler.

Konservative er for, oppositionen er imod

For de Konservative er det afgørende, at kommunerne har frihed til at tilrettelægge undervisningen, som det passer bedst til de lokale forhold. Partiets uddannelsesordfører Rasmus Jarlov har ingen planer om at ændre på grænsen for antallet af elever i en klasse, men kommuner og skoler skal have frihed til at bruge resurserne, som de mener, er bedst. For eksempel skal de selv kunne afgøre, om de vil dele 29 elever i to klasser, eller samle dem og bruge pengene på bedre udstyr eller pædagogiske tiltag.

"Argumentet vil altid være økonomi, jeg tror ikke, du finder nogen, der vil argumentere for, at det giver bedre pædagogik at have mange elever i klasserne. Men det fede ved at spare penge er, at man kan bruge dem et andet sted. Og det kan godt være, man kan få mere pædagogik for pengene et andet sted end ved at have nogle meget små klasser", siger han.

Men hverken Socialdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten eller SF synes om tanken om flere elever i klasserne.

"Det strider mod det ønske, vi har for folkeskolen, hvor der bliver mere tid til den enkelte elev, hvor der er synlige og nærværende voksne omkring eleverne. Vi synes, det er forfærdeligt, at regeringens økonomiske politik med ufinansierede skattelettelser har ført kommunerne ud i en situation, hvor de er nødt til at fyrre lærere og putte flere elever i klassen", siger SF´s uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge.

SF: Næste år vil der ikke være små klasser

På Vejlby Skole Århus, som allerede har fået dispensation, oplever den pædagogiske leder, at eleverne har bedre mulighed for at skabe sociale relationer med hinanden i de større klasser. Klasser kan blive for små, medgiver Pernille Vigsø Bagge.

"Men man skal tænke på, at i det indeværende kalenderår kommer der til at lukke 200-300 folkeskoler. Så skal de elever puttes ind i nogle større skoler, og hvis man spørger de samme kommuner om et år, så tror jeg ikke, de har det samme problem med små klasser".

Hun så hellere, at grænsen for antallet af elever i en klasse lå på 24. Hun henviser til, at børn og unge mangler synlige og nærværende voksne.

"Og så ved vi, at folkeskolens problemer i dag i høj grad handler om adfærdsproblemer. Larm, støj og ukoncentrerede elever. Derfor tror jeg, det er helt afgørende, at man hverken putter 30 eller 32 elever ind i en klasse med én lærer, for det skader både undervisningsdifferentieringen og især de svageste elever".

På Vejlby Skole er der to klasser med flere end 28 elever, og i 50-70 procent af tiden, er der to lærere tilknyttet klasserne. Og hvis man laver større hold eller klasser for at sætte ind med flere lærerresurser, så er situationen en anden, mener Pernille Vigsø Bagge. Hun hæfter sig desuden ved, at folkeskoleloven i forvejen rummer vidde rammer for, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen.

"Det kunne skolerne godt benytte sig meget mere af", mener hun.