Lærermangels-kommune risikerer at skulle fyre lærere

Af: Miriam Lykke Schultz

Højere løn og færre timer var nogle at de midler, skolerne i Gribskov sidste år tog i brug for at tiltrække uddannede lærere. I dag håber skolerne på, at ti ældre lærere snart går på pension - ellers bliver det nødvendigt at fyre lærere.

For et år siden toppede Gribskov Kommune listen af kommuner med flest ikke-læreruddannede lærere. Hver fjerde lærerstilling på kommunens folkeskoler blev varetaget af en ikke-læreruddannet. Derfor gjorde skolerne alt, hvad de kunne, for at tiltrække læreruddannet personale. Blandt andet fik nyuddannede lærere en højere startløn, og en professionsaftale sikrede, at man maksimalt kunne undervise 24 lektioner.

I dag er situationen en helt anden. Nu håber skolerne på, at de uddannede lærere, der nærmer sig pensionsalderen, går på pension inden næste skoleår, så de slipper for at fyre. (rettet 13/3, red.)

Færre elever = færre lærere

Årsagen til afskedigelsen er, at der sker en nedgang i elevantallet, og at der dermed ikke er brug for lige så mange lærere i kommunen næste år.

"Der er færre elever, der bliver indskrevet. Det er et vilkår, og der er enighed i kommunen og i kredsen om, at vi kigger på, hvad der er af naturlig afgang i forhold til hvor mange, der går på pension. Som det ser ud nu, kan vi klare den på den måde", siger formand for Gribskov Lærerkreds Allan Hansen.

Flere ikke-læreruddannede

Midt på efteråret 2009 lavede lærerkredsen en opgørelse, der viste at antallet lå på 17 procent ikke-læreruddannede. Allan Hansen fortæller, at der er flest med læreruddannelse blandt de ældre lærere i kommunen, der går på pension de kommende år. Og han vurderer, at i takt med at en stor del af de uddannede går på pension, vil andelen af lærere uden læreruddannelse stige.

Presses til uddannelse

Alligevel har Allan Hansen forventninger til, at problemet snart bliver løst.

"Det der er vigtigt, det er, at der mellem kredsen og kommunen er enighed om at man som lærer skal have en læreruddannelse", siger han.

Lærerkredsen har allerede lavet en aftale med kommunen om, at skolerne skal have flere af de ansatte uden læreruddannelse til at tage meritlæreruddannelsen. Læreren får 80 timer plus, hvad han eller hun kan aftale med sin egen skole, til at gå i gang med meritlæreruddannelsen.

"Jeg er godt klar over, at man ikke kan tage den hele på 80 timer, men så kan man i hvert fald komme i gang med den, så vi kan få uddannet nogle af dem, som ikke har en læreruddannelse. Der bliver presset på omkring 20 personer fra både stat, kommune og kreds til at komme i gang".