Stor spørgelyst om de nationale test blandt speciallærere

Af: Henrik Stanek

Har I afprøvet testene på de svageste elever? Hvad nu hvis det ikke giver mening, at en elev tager en test? Hvorfor er første spørgsmål forholdsvis svært? Spørgsmålene var mange på et seminar med fokus på nationale test og elever med særlige behov.

Speciallærere er bekymrede for, hvordan de svageste elever vil klare sig i de nationale test. Det gjorde Skolestyrelsens seminar i Odense med fokus på elever med særlige behov til et så stort tilløbsstykke, at det var nødvendigt at gentage det dagen efter. Og spørgelysten var stor.

"Er I gået målrettet efter at få de svageste elever med i testen", spurgte en lærer.

De nationale test er adaptive, så systemet finder den opgave, der udfordrer eleven på et passende niveau. Derfor får man en lettere opgave, hvis man svarer forkert og visa versa, så uanset niveau vil eleverne svare rigtigt på cirka halvdelen af opgaverne. Med mindre de svarer blankt.

"Der er nogle test, hvor de letteste opgaver er under 1. klasses niveau, mens de sværeste er over gymnasieniveau", svarede chefkonsulent Jakob Wandall fra Skolestyrelsen.

"Må vi give vores elever en test på et andet niveau", ville en lærer vide.

"Nej, hvis eleven går i 4. klasse, kan han ikke komme ind i testen til 2. klasse. I må tolke på hans resultater fra testen til 4. klasse", sagde pædagogisk konsulent Lis Pøhler fra Nationalt Videnscenter for Læsning.

Eleverne må gerne gætte

Der opstod en diskussion om, hvorvidt det er tilladt for eleverne at gætte eller ej.

"På min skole fik vi for en måned siden at vide, at vi skal anbefale eleverne at svare blankt, hvis de ikke kender svaret. Nu får vi at vide, at det er bedre, at de gætter sig frem", undrede en lærer sig.

Hvis du har præcis 50 procents chance for at svare rigtigt, så skal du selvfølgelig gætte, svarede Jakob Wandall.

"Hvis eleven ikke har en fornemmelse af svaret, skal han ikke bare skrive 46. Så skal han svare blankt. Men elevernes intuitive fornemmelse afspejler ofte deres faktuelle dygtighed, så når de har en fornemmelse, skal de selvfølgelig gætte. Vores udmelding har været for firkantet", sagde han.

"Har I testet testene på elever med generelle indlæringsvanskeligheder", spurgte en lærer.

"Nej, det ville vi ikke udsætte specialklasseelever for, fordi testene var en skøn blanding af meget lette, mellemsvære og meget svære opgaver. Men vi har for eksempel afprøvet matematik til 6. klasse længere nede", forklarede chefkonsulenten.

Testresultaterne kan ikke overdrages

En lærer ville vide, hvorfor det første spørgsmål, eleverne møder, er forholdsvis svært.

"Mine elever kan ikke svare på det, og så ryger deres selvtillid. Hvorfor begynder I ikke lidt lettere", spurgte hun.

Det skal stå klart for eleverne, at vi ikke forventer mere, end at de gør deres bedste, forklarede Jakob Wandall.

"Jeg kan godt se, det ikke er praktisk for specialskolerne, at vi lægger ud med en gennemsnitlig opgave, men hvis jeres elever ikke kan klare den, så må I sige til dem, at de skal svare blank. Så kommer de hurtigt ned i niveau. Sig til eleverne, at I ikke forventer, at de svarer rigtigt på alt, men at de gør deres bedste", sagde han.

En deltager forklarede, at han er lærer for elever med store psykosociale vanskeligheder. Målet er at sluse dem tilbage til almenskolen. Han spurgte, om testresultaterne kan overdrages til almenskolen, så den kan bruge dem til at vurdere, om den overhovedet vil have eleven.

En skole får først adgang til resultaterne, når den har det pædagogiske ansvar for eleven, understregede Jakob Wandall.

"Samtidig mister I dem. Resultaterne gemmes i systemet i resten af elevernes skoletid, men de følger eleverne og hverken skolen eller lærerne".

Skolestyrelsen vil gerne have forslag til forbedringer

De nationale test er fastlagt til bestemte klassetrin. Men flere deltager i seminaret pegede på, at elever på specialskoler ikke nødvendigvis er delt ind i traditionelle klassetrin. I stedet går de i klasse sammen på tværs af deres aldre.

"Om en elev skal til en obligatorisk test afhænger af, hvilket klassetrin han er registreret på i det skoleadministrative system. Her er alle elever fordelt på klassetrin. Det gælder, uanset hvad klassen hedder, og om man har blandet elever fra flere klassetrin", fastslog Jakob Wandall.

En lærer har elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De går i 8. klasse, men deres indlæringsevne er under alderssvarende niveau.

"Deres resultater vil ligge klart under middel. Det ved forældrene jo godt, for ellers var de ikke i klassen. Men kan jeg få at vide, om de er på 4. eller 5. klasses niveau?"

"Vi kunne godt tænke os en rapport, som kunne sige, at eleven i 8. klasse for eksempel ligger midt i 6. klasse. Men så langt er vi ikke endnu. Systemet er stadig under udvikling, så send os jeres forslag til forbedringer", opfordrede Jakob Wandall.

Alle hjælpemidler er tilladt

Eleverne må bruge ordbøger, lommeregner, oplæsningsprogrammer, og hvad de ellers har af hjælpemidler til hverdag. Læreren bestemmer, men eleven skal have stillet de hjælpemidler til rådighed, han er vant til at bruge, herunder at få læst opgaver op af læreren.

"Jeg synes, I skal tænke: 'Wauw, her får jeg chancen for at vurdere eleven fagligt'. Så bruger en elev cd-ord til oplæsning til hverdag, så lad ham også gøre det til testen. Men til testen i engelsk skal I huske at instruere ham i, hvordan han skifter mellem dansk og engelsk, så han kender funktionen",

sagde Lis Pøhler.

Nogle gange optræder der scannede billeder med ord i opgaverne, og dem kan oplæsningsprogrammer ikke læse. Her må læreren læse op for eleverne. Og det tjener ikke noget formål at bruge oplæsningsprogrammer i opgaver med afkodning.

"I det øjeblik oplæsningsprogrammet læser 'idrætsudøver', så ved eleven, hvilken tegning der passer til ordet. Så er eleven ikke god til afkodning, men til at lytte. Her må I notere i elevplanen, at I ikke kan bruge resultaterne til noget. Men det gør ikke så meget, for eleven bruger netop et oplæsningsprogram, fordi han har problemer med afkodningen", sagde Lis Pøhler.

Hvornår kan en elev blive fritaget

Hvad nu, hvis man vurderer, at det ikke giver mening, at en elev tager en test, ville flere vide.

"Hvis en elev kun kan regne ud, at en plus en er to, og to og to er fire, så kan I aftale med skolelederen, at I fritager ham for testen i matematik og evaluerer ham på en anden måde", sagde Lis Pøhler.

"Jamen, så har vi 36 elever, der skal fritages", udbrød en lærer.

"Ja, men det afgørende er, at I træffer afgørelsen ud fra en vurdering af hver enkelt elev", replicerede Lis Pøhler

Elev og forældre skal være enige i fritagelsen, som kan ske på grund af betydelige fysiske eller psykiske handicap, utilstrækkelige kundskaber i dansk, at eleven er fritaget for faget eller ikke får undervisning i det, for eksempel fordi han går i en erhvervsklasse.

Fristen for at fritage en elev er, inden testperioden udløber, men Lis Pøhler opfordrede lærerne til at prøve Skolestyrelsens demotest, inden de går til skolelederen.

"Så får I en fornemmelse af, om det er meningsløst for jeres elever at deltage. Demotestene er ikke adaptive, men I kan bruge dem til at vise, hvordan opgaverne ser ud, og hvilke knapper de skal trykke på".