Tir. 19. jan. 2010 Tema: Skattefinansierede it-læremidler

Digital fuser

Af Peter Riddersborg | per@dlf.org

48 millioner statskroner blev afsat til udvikling af 11 digitale læremidler til folkeskolen, men skolerne har ikke råd til at købe dem

I 2003 bevilgede regeringen og Dansk Folkeparti 48 millioner til udvikling af digitale læremidler. Det skete som en del af projektet »It i folkeskolen« (ITIF). Pengene blev efter en projektkonkurrence uddelt til fem forlag, som efterfølgende skulle stå for udvikling og markedsføring af de 11 digitale læremidler. Skoler og kommuner skulle herefter købe abonnement på programmerne, men tre år efter projektets afslutning viser en aktindsigt, at salget er begrænset.

Ifølge formand for skolebibliotekarerne Carl Christian Rasmussen har skolernes økonomi afgørende betydning for, at de digitale læremidler bliver valgt fra:

»Budgetterne til indkøb af læremidler er faldet over en årrække, og derfor sidder man på skolerne og vurderer, hvordan man skal prioritere. Dér tror jeg, at de digitale læremidler kommer i klemme«, siger han.

Blandt andet med det for øje foreslog Forlæggerforeningen i sin tid en anden støtteform:

»Som brancheforening har vi i forbindelse med ITIF sagt til ministeriet, at vi hellere så, at man sendte de 48 millioner ud på skolerne til øremærket indkøb af de digitale læremidler. Så skulle vi nok producere dem, og i stedet for 11 ville man så måske få 100 læremidler«, siger Ebbe Dam Nielsen, formand for Forlæggerforeningens undervisningssektion og direktør for Alinea, som står bag tre af de 11 programmer.

Forlagenes forslag bakkes op af leder for videnscenteret Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen.

»Det havde været mere sikkert at udvikle digitale læremidler, som skolerne ville investere i, hvis midlerne var øremærket til indkøb af digitale læremidler i stedet for at give forlagene penge til at udvikle læremidler ud fra bestemte kriterier«, siger han.

I Københavns Kommune har man som en forsøgsordning købt adgang til de digitale læremidler til kommunens skoler. Ifølge dansklærer på Rødkilde Skole i København Gitte Philip har netop denne støtteordning været startskuddet til, at hun kom i gang med at bruge de digitale læremidler, som er en stor hjælp i den daglige undervisning.

»Specielt de elever, der normalt har svært ved at holde koncentrationen, får lidt lettere ved det, når de sidder foran skærmen«, påpeger hun. |

Kommentarer

Log ind for at skrive debatindlæg eller opret en profil hvis du ikke har en i forvejen
 
Af Michael Thurau  12. feb. 2010 kl. 12:10
 

Det er jo en fantastisk spændende diskussion som foregår omkring emnet digitale læremidler. Der skydes fra flere vinkler og skyttegrave og der frembringes alverdens kritikpunkter fra forskellige interessenter. Beklageligvis bærer de mere præg af ideologi, politik og forretningsprotektionisme end en klar fremsynethed som understøtter de muligheder der ligger i en digitalisering.

Lad os starte med at slå følgende fast. Børnene er ikke flaskehalsen i den digitale verden. De elsker at boltre sig i den - og gør det oven i købet helt frivillig uden for skoletiden - hvilket i sig selv giver en fantastisk mulighed for at udvide læringstiden og benytte online læring i kombination med lektierne.

Det vil givetvis heller ikke være vanskeligt at motivere uafhængige producenter til at udvikle digitale læremidler, såfremt der er et marked herfor.

Den egentlige udfordring ligger således i at skabe et marked under de rigtige forudsætninger og tydeliggøre fordele og incitamenter for skolerne og kommunerne.

Udover at et digitalt læremiddel skaber en ny måde at formidle læring på og dermed giver adgang til et nyt pædagogisk redskab, så indeholder det mange flere muligheder end det. Det digitale undervisningsforløb frigiver f.eks. tid til at beskæftige sig med udvalgte elever.

Inspireret fra det private erhvervsliv, når det gælder kompetence- og vidensformidling, så vil det være muligt at indarbejde automatiserede opgaver og testforløb i undervisningen. Det vil sikre læreren et præcist overblik over, hvor eleverne står. Og samtidig vil det kunne frigive mere tid til formidling.

Desuden ligger der store økonomiske muligheder i at betragte digitale læremidler som erstatning for bøger og ikke udelukkende som supplement. En klar strategi og en forpligtende målsætning for skolevæsenet, ville på dette område kunne frigive og effektivisere en masse økonomiske ressourcer i kommuner og skoler.

Det handler altså ikke blot om at stille en ny "bog" på hylden og lære ved at læse mere, men det handler om at stille "nye bøger" på hylden, som sikrer vidensformidling i tidens ånd og udfordringer.

Michael Thurau

Adm. Direktør i MOCH A/S

 
Af Niels Christian Sauer  12. feb. 2010 kl. 17:32
 

Hvem sigter Michael Thurau til, når han skriver: "Der skydes fra flere vinkler og skyttegrave og der frembringes alverdens kritikpunkter fra forskellige interessenter. Beklageligvis bærer de mere præg af ideologi, politik og forretningsprotektionisme end en klar fremsynethed som understøtter de muligheder der ligger i en digitalisering." Selv leder Michael Thurau firmaet MOCH A/S, der leverer digitale læringsmidler. Undskyld mig, men indlægget ligner mest af alt et rent reklameindslag for hans egen forretning.

 
 
 
 

Folkeskolen · Postboks 2139 · Vandkunsten 12 · 1015 København K · tlf. 3369 6300 · folkeskolen@dlf.org
©2010 Folkeskolen og Stibo Graphic

Udskrift fra Fagbladet Folkeskolens / Månedsmagasinet Underviseres netmedier

http://www.folkeskolen.dk   http://www.undervisere.dk
http://www.ernaeringogsundhed.dk   http://www.specialpaedagogik.dk