-
Bob KatzenelsonTegneren Bob Katzelnelson har med en humoristisk streg sat billeder på nogle af de situationer fra hverdagen, hvor værdierne er i spil. Tegningerne popper nu op på Intranettet som en reminder med et glimt i øjet.
Specialundervisningscentret Egedammens arbejde med at forankre sine værdier i konkret praksis øger lærernes faglige stolthed og skærper argumenterne for centrets prioriteringer. De gode historier handler om elever, som er blevet mere selvhjulpne.
"På undervisningsområdet og særligt inden for specialundervisning er det afgørende, at vi har en høj grad af selvrefleksion. En del af vores elever har problemer med kommunikationen, og ikke alle har mulighed for at sige fra, hvis der er noget, de synes, vi skal gøre anderledes", siger projektleder Janne Munch Pedersen.
Ledelsen på Specialundervisningscentret Egedammen besluttede i 2007 at involvere hele organisationen i et arbejde med at forankre skolens etik og værdier i konkret praksis.
Gode historier på bordet
Under projektforløbet var der fokus på at finde de gode eksempler på, hvor værdierne udvikling, respekt, engagement, faglighed og humor kommer i spil.
De gode historier handler blandt andet om elever, der er blevet mere selvhjulpne. Som Martin, der gav udtryk for, at han aldrig ville komme til at bruge offentlige transportmidler.
Ved at tilrettelægge et undervisningsforløb med respekt for hans evner og ved at vise ham tillid og forståelse for hans bekymringer blev han i stand til at overvinde sin frygt. I dag er han stolt over at kunne færdes selvstændigt og endda at kunne tage med toget og gå på café.
Også Mathilde, som begyndte med at køre med taxi til og fra skole og til sin arbejdsplads, bruger de offentlige transportmidler i dag. At være selvhjulpen giver Martin og Mathilde frihed og selvværd.
Det individuelle udgangspunkt
Oplægsholder Pelle Sandstrak, der lever med handicappet Tourettes syndrom, kom på en temadag for Egedammens medarbejdere med en vinkel, der var inde at røre ved centrets humanistiske udgangspunkt om, at hver enkelt elev skal ses i sin individualitet og som det unikke menneske, det er. At det at behandle mennesker ens handler om at behandle dem forskelligt.
Det tager tid at lære den enkelte elev at kende, og det tager tid at afklare: Hvad er det, der gør, at netop den her elev lærer bedre i nogle situationer end i andre?
Nogle har brug for at sidde for sig selv, andre har brug for at sidde i en gruppe. Nogle har brug for at have tingene i hænderne, at bruge en computer eller at tegne, og andre har bare brug for at være sammen.
Undervisning der udvikler
En gruppe unge med Aspergers syndrom illustrerede med en tegning, hvor frustrerende det er for dem med alt det input, de har vanskeligt ved at forholde sig til.
På tegningen hvirvler it, mobiltelefoner, arbejdskrav og mennesker rundt om en person, der sidder en smule knuget i midten. Nedenunder har eleverne skrevet: "Samfundet udvikler sig - udvikler jeg mig med?"
Det er en daglig opgave for skolens lærere at hjælpe eleverne med at overskue de mange input, og på temadagene kom en del historier frem om, hvordan det tackles i hverdagen.
Skærper argumenterne
Lærerne i ungdomsafdelingen er enige om, at processen har ført til, at de reflekterer mere over tingene, og at værdierne er blevet mere nærværende. Alle kan bedre argumentere for, hvorfor deres arbejde er vigtigt, og hvorfor "Vi gør som vi gør".
"I tider med skarpe prioriteringer bliver det mere og mere vigtigt for os at kunne argumentere for de resurser, vi bruger. I gamle dage ville en del af vores elever få lov til at sidde på en stol i et hjørne og lave ingenting. I dag er de i stand til at klare sig selv på en række områder. At vores elever bliver selvhjulpne er et vigtigt område at sætte fokus på og arbejde med", siger projektleder Janne Munch Pedersen.



Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig her